Hvad er JivaYou?

Jiva betyder «unik identitet» på sanskrit, et af verdens ældste sprog. JivaYou handler om dig, og derfor siger vi JivaYou – «din unikke identitet». JivaYou’s motto er: «We Love Types – All Types!» 

JivaYou er en virksomhed der tilbyder identitetsprofiler med det formål at give mennesker større indsigt i sig selv og flere handlemuligheder til at skabe det gode liv.  

Vores identitetsprofiler baserer sig på et helt livs arbejde med mennesker og ​vores erfaring med energipsykologien. Profilerne giver dig en unik indsigt i de særlige psykologiske kvaliteter netop du er udrustet med.  

Alle vores profiler baserer sig på energipsykologiens beskrivelse af de syv energityper, der ikke blot er syv personlighedstyper, men også typer som giver psykologiske kvaliteter mentalt, følelsesmæssigt, fysisk og essentielt.  

Når du genkender de kvaliteter, ressourcer og potentialer som typerne giver din krop, følelser, tanker, personlighed og essens, så opdager du dit psykologiske DNA.  

Det der gør vores psykologi enestående i forhold til de andre typologier er at vi ikke bokser dig i en enkelt type, men faktisk peger på at du er en typesammensætning.

Energipsykologien peger nemlig på at du består af en unik sammensætning af typer på alle de nævnte områder, og de rummer hver især et unikt potentiale for udvikling.

Energipsykologien giver dig ikke blot indsigt i dine psykologiske typer, men også nøglen til at udvikle dig til den bedst mulige udgave af dig. Når først du kender din typesammensætning, kan du tage præcise metoder i anvendelse som vil gøre det muligt at blive alt det, du har potentiale til at blive.  

Vi har arbejdet med mennesker i over 30 år 

Kenneth Sørensen er uddannet socialpædagog, voksenunderviser og psykoterapeut, har en MA i Psykosyntese og har undervist og vejledt mennesker i energipsykologi i mange år. Søren Hauge er uddannet Magister i idéhistorie og filosofi og har ligeledes fungeret som underviser og spirituel coach i mange år.  

Det er frugten af vores erfaringer og samarbejde kombineret med studier af tidløs visdom, psykologi og integral filosofi der har skabt psykologien bag JivaYou’s energipsykologiske identitetsprofiler. 
 
Kenneth og Søren er forfattere til flere bøger om psykologi og spiritualitet, og Kenneths nyeste handler om Energipsykologi. Læs mere om Kenneth og Søren eller om Energipsykologi. 


Den teknologiske platform og dens udvikling 

Den teknologiske platform som JivaYou systemet er bygget på, har været undervejs i mange år. Systemudviklingen er overordnet varetaget af Jesper Bundgaard, som har arbejdet sammen med en række dygtige udviklere for at få et system, der støtter op om den grundlæggende energipsykologi.

Jesper har i mange år arbejdet med online systemer og udviklingsprojekter, og bruger sin store viden indenfor det teknologiske område og energipsykologien, for på den måde at skabe sammenhængen mellem psykologien og teknologien i JivaYou systemet. JivaYou systemet udvikles løbende og vi arbejder konstant på at forbedre de features der tilbydes i systemet, samt udvikle nye funktionaliteter for vores brugere. Vores chefudvikler hedder Tesan Knudsen og han er sammen med et hold af udviklere den som varetager den daglige udvikling af systemet.