Hvad er essenstypen?

Vi har alle en mulighed for at opleve den dybe meningsfyldte lykke, der opstår når vi er i samklang med vores inderste væsen og bidrager med noget positivt. Det er som at komme hjem i sig selv, for der er en genkendelse af en særlig væren og fylde, som giver os overskud til at give ud af os selv. 

Vi kalder denne tilstand for din essenstype og essensvej fordi den er forbundet med en rejse, der vil udfolde alt hvad du har potentiale til at blive. Denne rejse vil ofte være farvet af en grundmotivation, som rummer den glæde der får dig til at vokse. 

Nogle mennesker vil opleve det som Power, andre som Hjerte, Intelligens, ​Kreativitet, ​Viden, ​Tro eller Resultat.

De syv essenstyper og energityper

LÆS MERE OM ESSENSTYPER OG DERES MOTIVATION :

Helten og dens motivation

Du søger indflydelse gennem din evne til at søge ind i magtens center, hvor beslutningerne træffes. Når du motiveres fra din essens, bliver magten anvendt til at skabe vækst og udvikling for andre mennesker, og handler ikke i så høj grad om dit eget ego.

Du søger frihed som er et behov for at kunne træffe selvstændige beslutninger og have fuld kontrol over dit liv. Du søger frihed for dig selv og andre ved at skabe de forhold, som fjerner begrænsninger og styrker det frie initiativ for alle, du er i berøring med.

Du søger storhed som er behovet for at skabe noget stort og visionært, der gør fremtiden mere storslået – og du stiller dig selv i spidsen for det.

Introduktion

Når POWER er din primære motivator for din essenstype, så betyder det at din dynamiske handleside er aktiveret i forbindelse med dit behov for mening og formål. Du er hermed under indflydelse af Heltens arketype, som vil guide dig på din rejse mod at blive alt det, du har potentiale til at blive. Er du motiveret af POWER, er du en naturlig leder, der søger indflydelse indenfor de områder, hvor du udøver din styrke. Du har evnen til at stå fast forankret i dig selv og udviser en råstyrke, der modstår stort pres. Du er også en pioner af natur og motiveres af at bryde grænser, sætte rekorder og gå forrest i kampen for det du kæmper for. Du er den naturlige helt, der gerne sætter alt på spil for at gøre den positive forskel for andre. Som Helten udviser du målrettet kraft og styrke gennem anvendelsen af især viljen og den dynamiske handleside. Der er tre hovedmotiver, som du ofte bruger din power på.

VIP-listen

Er du primært motiveret af POWER som essensmotivator, er du i selskab med kendte personer som fxNelson Mandela, Hillary Clinton, Mikhail Gorbatjov, Indira Gandhi og Abraham Lincoln.

Din væren-gørens-balance

Det kan være at POWER er din primære essensmotivator, men i så fald må den balanceres med din personlighedstype. Når du finder den, har du fundet nøglen til din væren-gørens-balance, der leder til større glæde, mening og gennemslagskraft.

Oplyseren og dens motivation

Du søger indsigt gennem din evne til at leve dig empatisk ind i det du beskæftiger dig med og har en evne til at forstå livets større sammenhænge.

Du søger relationer som er meningsfyldte og som bidrager til at skabe større fællesskab i alle de sociale cirkler, hvor du har dit virke.

Du søger rummelighed som er evnen til at indleve dig og identificere dig med alt, hvad du forbinder dig med. Du har et naturligt behov for at opleve og formidle nærhed, hvor grænser opløses i forbundethed.

Introduktion

Når HJERTET er din primære motivator for din essenstype, så betyder det, at din sensitive handleside er aktiveret i forbindelse med dit behov for mening og formål. Du er hermed under indflydelse af Oplyserensarketype, som vil guide dig på din rejse mod at blive alt det, du har potentiale til at blive. Er du motiveret af HJERTET, er du en naturlig Humanist, der søger at skabe gode relationer mellem såvel mennesker, dyr og natur. Du er dybt optaget af at udvikle den dybere forståelse, som skaber vækst og oplyser gennem erkendelse. Du er kaldet til at hjælpe gennem dit varme hjerte og des mere samhørighed du skaber, des mere kommer du hjem i dig selv.

VIP-listen

Er du primært motiveret af HJERTET som essensmotivator, er du i selskab med kendte personer som fx. Dalai Lama, Eleanor Roosevelt, Abraham Maslow, Marianne Williamson og Deepak Chopra.

Din væren-gørens-balance

Det kan være at HJERTET er din primære essensmotivator, men i så fald må den balanceres med din personlighedstype. Når du finder den, har du fundet nøglen til din væren-gørens-balance, der leder til større glæde, mening og gennemslagskraft.

Geniet og dens motivation

Du søger overblik gennem din evne til at forbinde forskellige vidensområder i nye perspektiver, der gør en positiv forskel i livet.

Du søger inspiration om er den kreative formulering af nye ideer, der kan skabe fornyelse inden for det område af livet, du udfolder dig på.

Du søger netværk gennem din evne til at italesætte og kommunikere nye budskaber, der skaber nye kontaktflader, samarbejder og udveksling mellem forskellige mennesker, systemer og sammenhænge.

Introduktion

Når INTELLIGENS er din primære motivator for din essenstype, så betyder det, at din mentale handleside er aktiveret i forbindelse med dit behov for mening og formål. Du er hermed under indflydelse af Geniets arketype, som vil guide dig på din rejse mod at blive alt det, du har potentiale til at blive. Er du motiveret af INTELLIGENS i alle dens former, så er du en naturlig innovator, der søger at skabe intelligente løsninger på menneskelige problemer. Du vil opleve dyb meningsfuldhed når du udvikler nye ideer, scenarier og sætter komplekse sammenhænge ind i enkle formularer som fx E=MC2.

VIP-listen

Er du primært motiveret af INTELLIGENS som essensmotivator, så er du i selskab med kendte personer som fx Albert Einstein, Ken Wilber, Steve Jobs, Buckminster Fuller og Bill Gates.

Din væren-gørens-balance

Det kan være at INTELLIGENS er din primære essensmotivator, men i så fald må den balanceres med din personlighedstype. Når du finder den, har du fundet nøglen til din væren-gørens-balance, der leder til større glæde, mening og gennemslagskraft.

Kunstneren og dens motivation

Du søger kreativitet gennem din evne til at forny det du engagerer dig i og ved at indleve dig i livets modsætninger og skabe historier, eller udtryk, der berører hjertet hos dem, der oplever din udfoldelse. Din kreativitet handler om forbinde det gamle med det nye, det ubevidste med det bevidste og skabe helt nye udtryk.

Du søger forvandling ved at beskæftige dig med det mørke, skæve og groteske for på den måde at undersøge dets natur og finde meningen bag det.

Du søger skønhed ved at tage livets mangfoldighed ind og omsætte det i æstetiske former som skaber glæde, kvalitet og storslåede oplevelser.

Introduktion

Når KREATIVITET er din primære motivator for din essenstype, så betyder det, at din kreative handleside er aktiveret i forbindelse med dit behov for mening og formål. Du er hermed under indflydelse af Kunstnerens arketype, som vil guide dig på din rejse mod at blive alt det, du har potentiale til at blive. Er du motiveret af KREATIVITET, så vil du opleve dyb meningsfuldhed, når du formår at bringe glæde, fornyelse og skønhed ind i livets konfliktfyldte sammenhænge. Du er en naturlig harmoniskaber gennem din evne til at forstå psykologiske sammenhænge og udtrykke dig kreativt inden for det felt, hvor du er aktiv.

VIP-listen

Er du primært motiveret af KREATIVITET som essensmotivator, er du i selskab med kendte personer som fx John Lennon, Pablo Picasso, Meryl Streep, Ludwig van Beethoven og C. G. Jung.

Din væren-gørens-balance

Det kan være at KREATIVITET er din primære essensmotivator, men i så fald må den balanceres med din personlighedstype. Når du finder den, har du fundet nøglen til din væren-gørens-balance, der leder til større glæde, mening og gennemslagskraft.

Opdageren og dens motivation

Du søger sandhed gennem din evne til at afdække kendsgerninger og årsagssammenhænge som følge af din analytiske og forskningsorienterede tilgang.

Du søger nyopdagelser der kan forbedre livsomstændighederne ved at udvikle ny teknologi, viden og forståelse af alle menneskets og naturens muligheder.

Du søger præcision ved at gå helt ned i detaljerne, og gennem en metodisk indsamling af facts opdager du helt nye sammenhænge, som kan give os viden om den verden vi lever i.

Introduktion

Når VIDEN er din primære motivator for din essenstype, så betyder det, at din analytiske handleside er aktiveret i forbindelse med dit behov for mening og formål. Du er hermed under indflydelse af Opdagerens arketype, som vil guide dig på din rejse mod at blive alt det, du har potentiale til at blive. Når du motiveres af VIDEN , så vil du opleve dyb meningsfuldhed, når du er på sporet af nye opdagelser, som kan gøre en forskel i menneskers liv. Du har en ubændig lyst til at opdage nye sider af livet gennem en dybtgående undersøgelse af dit vidensfelt, som kan afdække nye fakta og føre til tekniske og forståelsesmæssige gevinster.

VIP-listen

Er du primært motiveret af VIDEN som essensmotivator, er du i selskab med kendte personer som fx Charles Darwin, Jane Goodall, Christopher Columbus, Marie Curie og Thomas Edison.

Din væren-gørens-balance

Det kan være at VIDEN er din primære essensmotivator, men i så fald må den balanceres med din personlighedstype. Når du finder den, har du fundet nøglen til din væren-gørens-balance, der leder til større glæde, mening og gennemslagskraft.

Visionæren og dens motivation

Du søger det perfekte gennem din evne til at hengive dig målrettet til det, som dit hjerte har kaldt dig til – og på den måde er du en kilde til tro, optimisme og engagement.

Du søger fremtiden som er de muligheder, der endnu ikke er blevet levendegjort, men som du samler alle dine kræfter om at realisere.

Du søger oprigtigheden ved at være et forbillede på, at det kan lade sig gøre at nå det umulige, når man loyalt og passioneret samler alle sine kræfter omkring det.

Introduktion

TRO er din primære motivator for din essenstype, og det betyder tro på dig selv, din sag og det du er begejstret for. Din dedikerede handleside er aktiveret i forbindelse med dit behov for mening og formål. Du er hermed under indflydelse af Visionærens arketype, som vil guide dig på din rejse mod at blive alt det du har potentiale til at blive. Når du motiveres af TRO vil du opleve dyb meningsfuldhed, når du har en sag du brænder for med hele dit hjerte. Du har en visionær evne til at se, hvordan fremtiden kunne være, hvis vi brugte alle vores kræfter på den rette måde. Din TRO og helhjertethed kan løfte dig selv og dine omgivelser op på langt højere niveau, og det er hvad du drømmer om.

VIP-listen

Er du primært motiveret af TRO som essensmotivator, er du i selskab med kendte personer som fx Mahatma Gandhi, Malala Yousafzai, Martin Luther King, Abdul Khan og Helen Keller.

Din væren-gørens-balance

Det kan være at TRO er din primære essensmotivator, men i så fald må den balanceres med din personlighedstype. Når du finder den, har du fundet nøglen til din væren-gørens-balance, der leder til større glæde, mening og gennemslagskraft.

Skaberen og dens motivation

Du søger effektivitet gennem din evne til at koordinere mennesker og ressourcer omkring et fælles formål og optimale arbejdsprocesser.

Du søger resultater som er det optimale ud fra det der er praktisk muligt, og på den måde kan du skabe storhed ud af næsten ingenting.

Du søger elegance i det fysiske udtryk, så det bliver et perfekt eksempel på smukt design, effektivitet og intelligent ressourceforbrug.

Introduktion

Når RESULTAT er din primære motivator for din essenstype, så betyder det, at din praktiske handleside er aktiveret i forbindelse med dit behov for mening og formål. Du er hermed under indflydelse af Skaberensarketype, som vil guide dig på din rejse mod at blive alt det du har potentiale til at blive. Når du motiveres af RESULTAT vil du opleve dyb meningsfuldhed, når du formgiver og manifesterer en ide eller et projekt helt praktisk. Du har en utrolig skaberkraft til at gøre drømme til virkelighed gennem din evne til at orkestrere og organisere processer fra ide til resultat.

VIP-listen

Er du primært motiveret af RESULTAT som essensmotivator, er du i selskab med kendte personer som fx Henry Ford, Steven Spielberg, Alvar Alto, Frank Lloyd Wright og Walt Disney.

Din væren-gørens-balance

Det kan være at RESULTAT er din primære essensmotivator, men i så fald må den balanceres med dinpersonlighedstype. Når du finder den, har du fundet nøglen til din væren-gørens-balance, der leder til større glæde, mening og gennemslagskraft.