Hvad er en energitype?

Hver af de syv psykologiske funktioner udfolder sig i handling gennem en energitype og en række kernekvaliteter. Følelserne udtrykker sig fx gennem den sensitive energitype og dens kernekvaliteter. Jo mere vi har udviklet følefunktionen, desto mere vil de sensitive kernekvaliteter vise sig i et menneskes adfærd.

Når vi udfolder vores psykologiske væsen i adfærd, så kommer det til udtryk som bestemte typer af kvaliteter, vi fx kan aflæse i kropssproget, den følelsesmæssige stemning og særlige måde at udtrykke tanker på. Hver psykologisk funktion giver derfor sin særlige adfærd og type, når den udtrykkes. Vi kalder det for en energitype, fordi kvaliteterne et menneske udstråler kan opfattes som psykologisk energi.

Viljen udtrykker sig som den dynamiske energitype, der er målrettet, kraftfuld og stærk. Følelsen udtrykker sig gennem den sensitive energitype, der udfolder sig indfølende, stemningsbetonet og mildt. Tanken udfolder sig gennem den mentale energitype, der er meget kommunikerende, reflekterende og planlæggende. Fantasien udtrykker sig som den kreative energitype, der er legende, spontan og billedskabende. Logikken udfolder sig gennem den analytiske energitype, som skaber en målrettet, faktaorienteret og omhyggelig adfærd. Passionen kommer igennem den dedikerede energitype, som skaber en hengiven, idealiserende og optimistisk adfærd. Handling er forbundet med den praktiske energitype, som skaber en sanselig, organiserende og resultatorienteret adfærd.

Når de introverte og ekstroverte udgaver af funktionerne tages i betragtning, så opstår der fjorten forskellige arketypiske roller.  Det vil sige to arketypiske roller omkring den samme energitype. Den dynamiske energitype udtrykker sig fx gennem den stærke opretholdende manager, der i baggrunden bakker sit team op, men også gennem den dynamiske pioner, der går i spidsen for en sag og leder vejen frem. Læs mere i JivaYou Vejledningen